onsdag den 15. maj 2013

Giraffer, Ulve og manglende tid...

Jeg er i denne uge på mit første obligatoriske skoleforløb på kontoruddannelsen. Niveauet er fair, mængden af lektier, opgaver og ting man lige skal kigge på er dog en anden sag. Mandag, tirsdag, i aften og i morgen står på skolearbejde til jeg går i seng. Fredag står på en prøve og så har jeg 4 uger til at afleverer endnu en opgave. Den skal så lige laves i fritiden, mens arbejde, månedsafslutning, årsafslutning og endnu et skoleophold overstås - stress; måske en lille smule.

En ting har jeg dog fået utrolig meget ud af på opholdet - nemlig viden om ulve og girafsproget. Lyder det mærkeligt? Ja det tænkte jeg også. Men der er virkelig noget om det. Det er en gammel teori, men lærer en ikke at være dømmende, agressiv og negativ, men åben og lyttende. Man skal tænke som giraffen der ikke diagnosticerer hvad der er galt med andre - men siger hvad du føler. Vil du se lidt om det kan du se det her link. Det er 80'er det er skævt, men der er noget om det. Jeg skal i hvert fald læse mere om det.  Måske jeg en dag kan tale flydende Giraf
Billedet er lånt her



Jeg burde nok begynde at overveje hvordan lørdag skal forløbe. Lejligheden bliver fyldt med 25 mennesker - lidt pudsigt eftersom jeg netop bliver 25 år. Det må dog blive efter fredag kl. 12.15 at der findes borde og stole, at der bages boller og kage samt gøres rent og ryddes op. Indkøbene er heldigvis overstået nogenlunde og Ikea klarede service - Man må gerne springe over hvor gærdet er lavest, specielt med så fine krus og tallerkener :)


Jeg forstår dog ikke hvad Ikea har gang i med den ananas. Den er over det hele!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar