I dag er der officielt 4 uger til termin, hvilket også betyder at jeg nu er på barsel. Jeg er ikke helt sikker på, at min hjerne helt har forstået det endnu, men kroppen er godt nok glad for det.
Jeg har efterhånden små fede tæer pga. væske, og nu er det så også begyndt i mine fingre. Min forlovelses og vielsesring er kommet i en kæde rundt om halsen og jeg har indset at alt tøj åbenbart er krympet og derfor ikke kan dække maven mere - eller det bilder jeg mig ind.
Jeg havde et par feriedage, der skulle bruges inden barslen så vi har efterhånden nået de fleste ting der skulle gøres inden fødslen.
Lejligheden er blevet gennemgået for rod - flere poser til genbrug og en masse smidt ud, der er gjort rent og der er handlet ind. Skabene er fyldt op igen med alle basisvarerne sådan, at vi altid kan lave spagetti, gryderetter og lignende.
Babyværelset er gjort helt klar med madras i vuggen, udklipning af lagner og tisseunderlag og babyalarmen er opladet.
Fødselstasken er pakket og jeg tror efterhånden at vi kan tage den med ro - alt der mangler nu er ikke hastesager/ før fødslen...
Så nu står den på fødselsforberedelse, langsomme bevægelser og et sidste forsøg på at styre sukkersygen. Den sidste uge har været noget svingende ift. mine blodsukkertal og vi er noget spændte på hvad lægerne siger til det. Jeg forsøger at bevæge mig så meget som muligt, men ekstrem mange ikke særlig behagelige plukveer gør det efterhånden ret besværlig. Ideer til motion uden at kunne bevæge sig modtages med kyshånd! Prøver gentagende gange med noget aerobic foran PS3, men med min stigende appetit er det vist en større opgave.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar