torsdag den 2. januar 2014

Det nye års løfter

Så er det igen tid til at se tilbage på det foregående år, tænker over hvad man gerne vil ændre og herefter komme med det evige nytårsforsæt. For hvad vil jeg gerne ændre, og nok vigtigst hvad har jeg energi til at ændre i 2014.

Ja selvfølgelig skal jeg i form igen, efter en graviditet uden ret meget træning. Selvfølgelig skal jeg bruge min energi på at være både mor og kone, men hvad vil jeg derudover gerne ændre. Jeg er ikke helt sikker endnu, og dette års løfter, bliver nok opdaget hen af vejen. Vi er dog blevet enige om et fælles herhjemme - nul tolerance i vores produkter.
Jeg har tænkt meget over det faktum, at jeg ikke kan tåle lidt for mange ting. Noget der til tider kan være sindssygt belastende og noget jeg derfor helst ikke vil give videre.
Barnet skal selvfølgelig ikke pakkes ind i vat, men vi kan mindske at det trælse der kommer udefra. Så rene produkter både til barnet og os - det har resulteret i et noget mere minimalistisk badeværelsesskab, men til gengæld er det kun lækre produkter der kigger ud på en når døren åbnes. Og indtil videre føles det egentligt ret godt. produkterne er lidt dyre i indkøb, men min erfaring har været at de både er bedre og mere drøje i brug.

En anden ting jeg gerne vil være bedre til, er at opdatere her. Så her kom der et lille nytårs indlæg - og så er det vel bare at sige skål og se hvad 2014 bringer. Første dags vaske af babytøj i str. 56, giver dog et meget godt billede af hvad vi forventer :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar